Tips
Graviditet
Når du er gravid skal du passe ekstra på tænderne
Når du er gravid – pas ekstra på tænderne
Når du bliver gravid, er der mange ting, som ændrer sig og nye spørgsmål dukker op. Nogle gælder din tandsundhed.
Kost
At være gravid er også at forberede sig på at blive mor. Du bliver mere opmærksom på at spise sundt og alsidigt – både for din egen skyld og for barnets skyld, for du har nu ansvaret for andre end dig selv. Du bliver også mere opmærksom på din egen trivsel og sundhed. Hvis du under graviditeten får en dille med at spise søde sager, skal du være ekstra opmærksom på din mundhygiejne.
Særlige hjælpemidler
- Tandtrådsholder
- Tandtråd
- Mellemrumsbørster
- Gum soft picks
- Tandstikkere
Mundhygiejne
For tænder og tandkød gælder det, som før du blev gravid, at tænderne skal holdes rene med en blød tandbørste og fluortandpasta. Mange skal også bruge tandtråd og tandstikkere. Hvis du har morgenkvalme, så er det en god ide kun at børste tænderne let om morgenen og gøre mere ud af det om aftenen. Huller i tænderne opstår, når bakteriebelægninger får lov til at sidde uforstyrret i længere tid, og når bakterierne jævnligt får tilført sukker, som de omdanner til syre. Det er denne syre, der kan give huller i tænderne. Derfor er det vigtigt at holde tænderne rene. Det er også bakterier, der giver tandkødsbetændelse og blødende tandkød.
Ændringer i hormonbalancen
Under graviditeten reagerer tandkødet ofte meget kraftigt og kommer let til at bløde. Det skyldes de naturlige ændringer i hormonbalancen. Du skal fortsætte med at børste tænderne, bruge tandtråd eller tandstikkere, som du er blevet vejledt hos tandlægen. Så undgår du, at det giver dig varige problemer.
Tandlægebesøg
Det er vigtigt, at du passer dine regelmæssige besøg hos tandlægen og fortæller tandlægen, at du er gravid. Ofte vil det være fornuftigt med et ekstra besøg hos tandlægen under graviditeten for at få kontrolleret mundhygiejnen, tænder og tandkød. Er du i tvivl om noget med dine tænder eller dit tandkød, kan du altid spørge din tandlæge til råds.
Barnets tænder
Barnets tanddannelse begynder allerede i 5. fostermåned, og frembrud af de første mælketænder sker fra barnet er ca 6-8 måneder gammel. Det er vigtigt fra første færd, at vænne barnet til at få børstet tænderne hver dag. Dette kan mange gange være en svær proces, men husk at man gør barnet en bjørnetjeneste ved at lade være.
Tandlægerne Torvet 9 ønsker held og lykke med den forestående fødsel.