Læs om

Snorkeskinne

Har du eller din nærmeste problemer med snorken?

Lider du af kronisk træthed? Vi kan måske hjælpe. I nedenstående kan du læse mere om behandling med en snorkeskinnen.

En snorkeskinne

Ca. 40 % af alle mænd og 30 % af alle kvinder snorker
Man snorker på grund af en afslapning af musklerne i halsen. Afslapningen i svælget mindsker svælgvolumen, og dette får det bløde væv til at vibrere, når man trækker vejret. Vibrationen frembringer snorkelyden, som kan variere fra en tung vejrtrækning til en næsten øredøvende buldren, til stor gene for både den snorkende og dennes partner.
Hos 30-50 % er problemet mere end blot social snorken. Hos den gruppe kan snorken desuden være et symptom på søvnapnø, som i de alvorligste tilfælde kan føre til for højt blodtryk og/eller kolesterol og andre sygdomme, der kan lede til diabetes 2 (sukkersyge).

Ved søvnapnø forekommer der afbrydelser i vejrtrækningen under søvnen, som sætter kroppen i en alarmtilstand, hvilket medfører betydelig forringet søvn og kan resultere i morgen-hovedpine, manglende energi og udtalt træthed.
Men heldigvis kan snorken behandles - også uden kirurgisk indgreb eller brug af iltapparat, som ellers i mange år har været gængse metoder. Både snorken og søvnapnø kan i mange tilfælde afhjælpes ved at sove med en snorkeskinne, som du kan få lavet her på klinikken.
Der findes et bredt sortiment af snorkeskinner. Hør din tandlæge, hvilken snorkeskinne som passer til dig. Skinnerne bliver specialfremstillet til hver patient. Vi tager et scan af dine tænder her på klinikken, og sender det til vores tekniker, som får skinnen fremstillet.
Vores tekniker leverer snorkeskinner der er udviklet i samarbejde med flere tandlæger, Tandlægeskolen, Odense Universitetshospital og amerikanske specialister.

En snorkeskinne virker ved at sørge for bedre plads i mund og svælg til vejrtrækning. Når du bruger snorkeskinnen om natten, sørger den for at holde underkæben lidt længere fremme end normalt, således at der skabes friere luftveje ned til lungerne, og vibrationen som forårsager snorken minimeres.

Døjer du og dine omgivelser medsnorken, så vil vi gerne hjælpe!
Du skal bare nævne problemet for din tandlæge eller tandplejer, så kan de ved en hurtig undersøgelse finde frem til, om du er egnet til at få en snorkeskinne

 

Test dig selv og din trang til søvn
Tag testen her (åbner pdf) » 

 

Artikel: Behandling af patienter med snorken og søvnapnø
 Artikel af Lillian Markussen.
Læs artiklen her (åbner pdf) »

 

Kontakt os
For nærmere information, spørg os endelig næste gang du kommer på klinikken, eller book tid online